Patriarken Erik regerer hjemmet som en konge. Han tyranniserer konen og børnene, men en dag tager sønnen Lasse affære for at beskytte sin mor. Det resulterer i en ulykke, der sender Erik på hospitalet, og i mellemtiden udjævnes spændingerne i familien. Men han vender tilbage midt i en hyggelig familiemiddag, og han har ikke tænkt sig at acceptere den nye magtbalance.